Jane & Shane
En koncert med Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Når de går på scenen, er deres energi og spilleglæde så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.
Engelske Jane Clark (violin, vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er ikke bare gode musikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse.
Duoen mødte hinanden i København tilbage i 2000, og Danmark har siden da dannet rammen om deres musikalske aktiviteter. De brød for alvor igennem, da sangeren og satirikeren Niels Hausgaard i 2003 inviterede dem med i sit show og med ordene "Jane og Shane er ikke bare gode musikere og spillemænd; de er begavede underholdere i absolut særklasse”, erklærede sin fascination af duoens musik- og scenekvaliteter.
Siden gennembruddet i 2003 har Jane & Shane’s karriere accelereret med ekspresfart, og de har trukket fulde huse ved de mange koncerter, de har spillet rundt omkring i Danmark.
|