Buffalo Woman Blues Band support: The Mudbugs

 lørdag 5. september 2020
 Kl. 20:00 - 0
 Døren åbnes kl. 19:00
 
Dør: 160,00 kr.

 Forsalg: 160,00 kr.

Buffalo Woman Blues Band
support: The Mudbugs

Silkeborgs ældste Blues Band! Der er nok ikke ret mange der havde troet på det her. At stoppe legene i 1993/94 - og kom stærkt tilbage i 2018! Og samtidig skrive et stykke musikhistorie i Silkeborg.
I 1984 blev Buffallo Woman Blues Band (BWBB) dannet af brødrene Per og Kim Stephensen, Leon Thøgersen, Per Andersen og Jørgen Sørensen. I 1991 afløste Iens Simonsen - Jørgen Sørensen. På det tidspunkt havde de været i gang med at spille over det meste af Danmark i 7 år. Det blev de faktisk ved med indtil 1993/94.

Næsten 25 år skulle der gå før de kom på banen igen. Og det skyldes ikke mindst sangeren i bandet Iens Simonsen og formanden i B`Sharp - Charlie Tambaur. Efter Danish Blues Challenge i efteråret 2016 i Kedelhuset, hvor PARAGRAPH8IGHT fra København deltog, - med Iens Simonsen som sanger og frontmand, - fik de to herrer sig en snak om hvorfor der ikke fandtes et blues band i Silkeborg. Så faldt snakken på BWBB, og straks gik Iens Simonsen i gang med at kontakte de gamle venner i bandet. De var med på ideen og fandt hinanden igen, og der blev efterfølgende spillet flittigt i øvelokalerne.

Nu er bandet klar til at spille igen - foran et stort publikum i Kedelhuset. Så er der i hvert faldt skabt de bedste rammer for et koncert med BWBB. Sanger og frontfigur i bandet - Iens Simonsen udtaler: Nu, hvor desværre mange af vores idoler er gået bort - for at spille ‘hinsidan’ – vil vi gerne ære dem i mange af vores sange. Vi er klar til at trykke den af i Kedelhuset. BWBB - hovedsagelig med base i Silkeborg - er Blues, Boogie & Rock`n Roll.

Buffalo Woman Blues Band stiller op med følgende besætning: Iens Simonsen – Lead Vocal
Per Stephensen - Guitar
Leon Thøgersen – Guitar
Kim Stephensen – Bas
Henning Sartor – Trommer
Mogens Balle - Keyboard
Thomas Melau – Mundharpe

The Mudbugs.
Et nyt lokalt band som spiller fra kl. 20 til ca. 21

I The Mudbugs' bluesgumbo, kan man opleve smagen af gulerødder, alderdom, telefonopkald og flodkrebs. Dette bliver rørt op i en sovs af lækre guitartoner og sumpet sammenspil mellem trommer og bas. På toppen af gumboen vil man finde en lille smule delikat tilsat mundharpe.

Kokkene bag hedder Ole, Simon, Bjørn og Henrik. Efter mange måneders skænderier i køkkenet, har de fundet en smag der behager dem alle. På scenen vil de 4 kokke forsøge at servere bluesgryden med intensitet og overskud. Dog kan det ikke afvises, at enkelte af kokke, vil forsøge at snige mere af deres yndlingsingredienser i gryden, end planlagt. Dette vil blive besvaret af de andre kokke, med mere volumen og mere smag. God appetit!

Henrik Bak - Guitar/Vocal
Simon Bak Agerskov - Guitar/ mundharpe
Bjørn Værnholt Møller - Trommer
Ole Fisker - Bas

Video: https://youtu.be/rJp4DopF8ag
web: www.bsharp.dk

Arr.

 
Rampelys · Bindslevs Plads 6 · 8600 Silkeborg · info@rampelys.dk · Cvr: 30 03 87 89