CHRIS GREY & THE BLUESPAND

CHRIS GREY & THE BLUESPAND

Chris Grey & The BlueSpand er klar til at spille hæsblæsende blues/funk-koncerter rundt i Danmark. Spillet med meget humor og showmanship  som trioen er også kendt for. Bandet er et internationalt anerkendt live-navn og har både været nomineret til Odense Live Prisen (2019) og DMA Blues (2022).

Bandet har spillet et væld af danske og udenlandske koncerter samt head linet flere internationale festivaler – bl.a. side om side med Simple Minds.

Chris Grey & The BlueSpand udgav i 2022 album, Funk The Mall, der handler om almindelige ting fra hverdagen, men leveret med spandevis af humor og plads til et realitetstjek. Om pladen Funk the Mall fortæller bandet:

”Det er alt fra at gå en tur med sin hund, til at sætte lidt gang i sin indkøbstur i storcenteret, til konen der snakker lidt meget, og som hellere vil læse en bog, end at have lidt sjov i soveværelset. I den mere alvorlige ende, kommer vi omkring ikke at have tid nok til at nå alt det man holder af, over hvordan vi blot kan se på, at nogle har fået storhedsvanvid og sætter verden på den anden ende, se på at folk slår hinanden ihjel, mens vi skriver kærlighedssange.”

Chris Grey & The BlueSpand leverer blues i en moderne udgave, og ved at krydre genren med elementer fra soul, funk, R&B etc. spiller de sig ind i publikums hjerter. Bandet så dagens lys i foråret 2011, og siden har de spillet talrige koncerter i ind- og udland. I 2017 gik bandet viralt med musikvideoerne ”Grab’em by the Elbow” og ”Mammas Mammalaid” – hvor sidstnævnte fik 1 mio. views på 10 dage. Dette har skabt en bundsolid fanbase og following på de sociale medier, hvor trioen fodrer deres fans med skarpe og humoristiske indslag.

I 2026 er Chris Grey & The BlueSpand i færd med en omfattende koncertrække, både i ind- og udland som også rammer Rampelys og B`Sharp.

Chris Grey (Vokal, guitar)

Lars von Trommenstick (Trommer, vokal, keys)

Kasper Lauersen (Bas, vokal)

Video:

https://youtu.be/ogGpGyESzzc?si=If158YHWcEWfy9bA

https://youtu.be/ma7QMfYHjP4?si=x4jvcYzhA1L7KRyK

https://youtu.be/AOx93P5oDA8

PRAKTISK INFO

Stå - og siddepladser ved cafeborde og stolerækker

PARKERING

Parkeringskælder lige overfor Rampelys

Gratis parkering om søndagen

Fredag efter kl. 18

Lørdag efter kl. 15 

Arrangør: B`Sharp

hjemmeside: www.bsharp.dk

 Ret til ændringer forbeholdes!

Yderligere oplysninger:

Dato 27-02-2026 20:00
Slutdato 27-02-2026 22:30
Døren åbner kl. 19
Stå/siddepladser Siddepladser
Link til billetkøb https://event-link.dk/arrangement/53412/
Link til Arrangør https://www.bsharp.dk/